![]() Se lidt om min nye bog på Facebook gruppen"Det Første Svar " Bogen udkom den 10. Juni, og andet oplag er på trapperne. Prisen for bogen er kr. 239,- Bestiller I bogen her, ved at overføre beløbet leverer jeg en signeret udgave til Jer, og I får næste roman "Et andet svar", leveret til -40% når den udkommer næste år. ”Det første svar” er en kriminal politisk roman, i en helt ny genre, hvor forbrydelserne er dokumenteret, men læseren skal selv finde ledetrådene. Romanen er baseret på autentiske begivenheder mellem 1947 og 1986. I romanen overgår virkeligheden sig selv. Romanen foregår i København, i et sommerhus ved Femmøller Strand ved Ebeltoft og en østjysk havneby og inddrager en række personer, som i et politisk magtspil rydder hindringer af vejen. ”Det første svar” refererer til, hvordan vi først umiddelbart opfatter begivenheder omkring os og handler om den sandhed, der skjuler sig i kulissen. En sandhed der overrasker. I bogen er såvel virkeligheden, som fiktionen transparent, den er ikke svær at læse, men der skal holdes fast i ledetrådene. Hvorfor falder en kvinde ud af et vindue lige foran sin mand? Var det en flyulykke i Københavns lufthavn? Hvorfor afspores et tog i Ålsgårde sammen aften som en ægtemand har opsøgt sin exkone? Startede krigen i Afghanistan virkelig i 1986, Hvorfor findes en vagt fra Borgen død i en udgravning i Købmagergade, hvor gadelyset er gået ud kort før et politisk mord? Hvem stod for rørbomberne i Hørsholm? Hvem er næste offer i det politiske magtspil? Samme gennemsigtighed gælder for persongalleriet, både i den hemmelige og mystiske Loge The Golden Circle, deres anonyme aktionsgruppe Que Fi, der benytter helt specielle kneb, i den konspiratoriske politiske verden, og i de to drenge Janus´ og Chris´ liv, som vi følger meget tæt. Vi oplever deres opvækst med visuelle drømme og tanker, der ender i kraftfulde og følelsesmæssige dæmoner, der med en moralsk substans får betydning for begge drenges handlinger senere i livet. Men gennemgående vil læseren på hver side stille sig spørgsmålet: Er dette virkelighed - eller ren fiktion? Den endelige afsløring kommer i bogen "Et andet svar", der udkommer til juni 2012. Bestilling kan foregår hos Skive Boglade www.skiveboglade.dk eller I kan maile til mig, eller benytte indbetaling til Konto i Sparekassen Balling reg. nr. 9312 konto 0000329231, Det Første Svar
Han forlod i al ubemærkethed hangaren og gik over til sin sorte politicykel i cykelskuret. Låste den op, trak den ud af stativet og svang sig behændigt op på cyklen. Der var lang vej hjem til Smallegade. Han kiggede sig ikke tilbage en eneste gang. End ikke da himlen bag ham pludselig oplystes af blå lysglimt, der forvarslede et enormt brag, som en fotoblitz efterfulgt af Hasselbladets klik, i en størrelse ganget med tusind milliard. Klikket blev efterfulgt af et lydinferno fra knusende og sammenkrøllede metaldele. Støjen fra flystyrtet skar igennem den kolde vinterluft ind til marv og ben. Det var som om, infernoet ingen ende ville tage. Den sidste metalstump truede med ikke at ville finde ro. Lå og vippede i det uendelige som en legetøjstumling. Da stilheden endelig, men kun for et kort øjeblik meldte sig, var han usynlig. Stilheden blev afløst af skingre nådesløse skrig og råb. |
|
|
|